Artikler skrevet til "Mit Jagtblad"  af David Hauge

Jeg har også lavet en buejæger seminar serie sammen med nyjæger.dk.

Du kan se de 4 afsnit her.

Du kan læse mere om buejagt her, samt læse om de kurser vi tilbyder for at hjælpe dig til at blive buejæger.

Buejagt er i stigende grad blevet populært blandt de danske jægere, både til jagt her i landet men også i udlandet. I denne artikel vil jeg kort forklare om reglerne for buejagt  samt hvilket udstyr, der kan bruges til denne jagtform.

Jeg møder ofte spørgsmålet om, hvorvidt det kræver en våbentilladelse at købe en jagtbue. Svaret er NEJ. Bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer nævner ikke, at det er forbudt at indføre, udføre, erhverve, besidde eller bære en jagtbue. Det er derfor ikke nødvendig med en våbentilladelse for at købe og anvende en jagtbue. En bue er en ”sportsrekvisit” og er lovmæssigt ikke at betragte som et våben.

Det kræver dog en tilladelse for at anvende en bue til jagt. For at opnå denne tilladelse er det en forudsætning, at man har bestået den ”almindelige” jagtprøve for anvendelse af glatløbet haglgevær. Tilladelse til buejagt kan opnås ved at gå op til en buejagtprøve. Prøven består af en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del af prøven består af 20 skriftlige buejagtrelevante spørgsmål. For at bestå må der maksimalt være to fejl. Bestås teoriprøven, giver den adgang til at gå op til den praktiske del af prøven. Den praktiske del af prøven er en skydeprøve, hvor aspiranten skal træffe 5 af 6 bukkeskiver indenfor lunge/hjerteregionen. bukkeskiverne står på ukendt afstand ud til 25 m. Der ses også på sikkerhed under håndtering af buen.

Hvis man vil beholde retten til at gå på buejagt, skal den praktiske del af buejagtprøven fornys hver femte år.

I 2010 var der i Danmark ca. 900 personer med tilladelse til buejagt. I 2014 var det tal 1841 og her i 2015 er der endnu et par hundrede der er kommet til.

Ved buejagtprøven kan man overordnet opnå tilladelse til at gå på jagt med 3 forskellige typer af jagtbuer.

Langbuen, som er den klassiske ”Robin hood” bue består groft sagt af en pind og en snor.

Recurvebuen er en videreudvikling af langbuen hvor buens ben har et fremadgående sving der gør, at buen kan opbygge mere energi end langbuen når strengen trækkes tilbage.

Compoundbuen er den sidst udviklede buetype og blev almindelig kendt i slutningen af 70’erne. Compoundbuen er speciel ved, at der i enden af buens ben er monteret et hjul, der roterer om en akse, der ikke sidder midt i hjulet. Dette gør, at buen i fuld optræk reducerer den nødvendige kraft, der skal til at holde strengen trukket. En moderne compoundbue reducerer typisk buens trækvægt med omkring 75% således, at man i fuld optræk står med mindre holdevægt end det der kræves for at trække buen. Denne egenskab gør compoundbuen til den mest populære type af de 3 jagtbuer.

Jeg vil forklare lidt mere om Compoundbuen, da denne buetype er den mest anvendte buetype til buejagt. Compoundbuen består af en håndsektion som er midten af buen. Det er her man ”holder fast” i buens greb.  Håndsektionen er typisk lavet af aluminium eller magnesium. Mest anvendt er 6061 aluminium legeringen som også er kendt fra flyindrustrien. Noget af det sidste nye er jagtbuer, hvor håndsektionen er lavet af carbonfiber. Håndsektionens geometri og design varierer fra producent til producent, men overordnet kan håndsektionen inddeles i 3 geometrier. Reflex, straight og deflex.  På en reflex håndsektion er buegrebet placeret bagved håndsektionens centerlinje og på en reflex er buegrebet placeret foran centerlinjen. De fleste jagtbuer bliver produceret med reflex geometri, da pilens udgangshastighed bliver højere på reflex buer end på deflex buer. Ulempen ved reflex håndsektionerne er at buen bliver mere følsom for vrid i buegrebet.

I forlængelse af håndsektionen sidder buebenene.  Når buen spændes bliver buebenene trukket bagud og opbygger derved energi, som frigives til pilen når buen skydes. Buebenene på en compoundbue er typisk fremstillet af komposit materiale, der bliver støbt på samme måde som glasfiber. Inden for de sidste 5 år er der sket en stor udvikling inden for design og geometri på bueben, således at benene på de nyeste jagtbuer er ekstremt effektive og stort set rekyl fri.

I enden af compoundbuens ben sidder buens hjul. Når strengen trækkes tilbage roterer buens hjul om en excentrisk akse og herved spændes buens ben samtidig med, at den excentriske placering af aksen gør, at buens nødvendige trækvægt reduceres. For at spænde en jagtbue kræves normalt et træk på omkring 60-70 pund. Hjulenes design og excentricitet gør, at buen i fuld optræk kun behøver at blive holdt med omkring 15-20 pund. Når strengen slippes roterer hjulene tilbage og frigiver den energi der er opbygget i benene. Hjulene afgør også trælkængden på buen og korrekt træklængde er en meget vigtig detalje, for at opnå maksimal præcision med buen.

Når buen spændes trækker man strengen tilbage, indtil hjulene roterer imod trækstoppet. Strengen og kablerne forbinder de 2 hjul på buen og når strengen trækkes tilbage, er kablerne med til at spænde buens ben sammen, så buens energi bliver opbygget. Materialet der bruges til strenge og kabler er typisk fremstillet af en blanding af Dyneema og Vectran, som er et kunstfibermateriale.

Buen i sig selv kan ikke bruges til at nedlægge bytte. Først når buen afskyder en pil bliver jagtbuen dræbende. I gamle dage blev pile fremstillet af træ, men nu om dage er også pilene fremstillet af carbon eller aluminium. Der findes tusindvis af forskellige typer af pileskafter og det kan være en udfordring at vælge et pileskaft, der ”trimmer” rigtigt til buen. Når man skal vælge sin jagtpil vil pilens ”spine” være afgørende. Når man taler om ”spine” handler det om pileskaftets stivhed. Pileskaftets spine måles ved at hænge et vægtlod på 1 pund midt på et 28 tommer pileskaft. Herefter måles pileskaftets udbøjning i 1/1000 tommer og den målte udbøjning, er betegnelsen for pilens spine. Typisk har en jagtpil en stivhed ”spine” på omkring 350.

Jagtpilen bagende er udstyret med 3 ”styrefjer”, der kaldes faner. Fanerne kan være lavet af natur fjer, men er oftest fremstillet af en avanceret plastikblanding. Helt bagerst i pileskaftet sidder nocken, som fastgør pilen til buestrengen. Forrest i pilen sidder pilespidsen, som til jagt på større vildtarter, skal være forsynet med en skap od. Overordnet findes der 2 typer jagtspidser – mekaniske og faste spidser. Den faste jagtspids består, som navnet, antyder af fastmonterede skærende blade. I DK skal der min. være 3 blade på pilespidsen. Den mekaniske spids består af sammenfoldede blade som først åbner sig når pilespidsen møder modstand i f.eks. et rådyr.

For at man må anvende en bue og en pil til jagt skal pilens vægt og anslagsenergi overholde nogle enkle regler.

Ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås skal anslagsenergien (E0 ) være mindst 40 Joule og pilevægten mindst 25 g, - dog skal anslagsenergien ved brug af pil med mekanisk spids være mindst 70 Joule.

Pr. 1. september 2018 er det blevet tilladt at jage krondyr, dådyr og sika med bue. Kravet er at pilen skal veje mindst 33 gram og E(0) skal være mindst 80 joule.

Ved jagt på andre vildtarter skal anslagsenergien (E0 ) være mindst 40 Joule og pilevægten mindst 20 g. Disse anslagsenergier er helt anderledes lave end kravene til anslagsenergi for riffelkugler. Dette skyldes, at et riffelprojektil dræber med chock virkning og frakmentation, en pil dræber ved at åbne en sårkanal så dyret forbløder. 40 Joule i anslagsenergi på en 25 grams pil er rigeligt til at skære sig igennem ribben samt hjerte/lunger på f.eks. et rådyr.

På en jagtbue er der normalt monteret en række udstyr, som hjælper til at compoundbuen og jagtpilen bliver et meget præcist værktøj til jagt.

For at holde den ovennævnte jagtpil på plads på buen har alle compoundbuer en pilehylde. Pilehyldens funktion er at holde pilen på plads i forhold til sigtelinjen på buen. Hvis en pilehylde ikke sidder fast og kan bevæge sig fra skud til skud, svarer det til en løs montage på en riffelkikkert. Skuddene vil sjældent være placeret ens fra gang til gang. Det er derfor vigtigt at pilehylden er af en form og kvalitet, der formår at fastholde pilen i nøjagtig samme position fra skud til skud. Overordnet findes der 2 typer pilehylder – den stående og den faldende pilehylde. Den stående pilehylde er fast og støtter pilen i hele kontaktperioden når pilen afskydes. Den faldende pilehylde vipper ned i samme øjeblik som fanerne passere forbi pilehylden. Dette giver bedre frigang for fanerne uden dog at påvirke pilens træfsikkerhed. Hvis pilens faner rammer pilehylden svarer det til en riffelpibe der ikke ligger fri i skæftet og pilens træfpunkt vil variere.

Det absolut vigtigste udstyr på buen er buens sigte. Uden sigte er det meget svært at opnå den fornødne præcision for at buen kan bruges til jagt. Et jagtsigte består af en eller flere sigtepinde, der typisk er lavet af en lysleder fiber. Disse sigtepinde kan indstilles således, at buen bliver indskudt til at ramme på de afstande, som buejægeren ønsker.  Et typisk jagtsigte med 3 sigtepinde vil være indskudt til, at øverste sigtepind vil passe med pilens træfpunkt på 10 meters afstand.  Den midterste sigtepind vil normalt passe med 20 meter og den nederste sigtepind vil passe med pilens træfpunkt på 25 meters afstand. Den etiske maksimale skudafstand med en jagtbue er 25 meter, så til jagt i Danmark er det ikke nødvendigt med sigtepinde til afstande længere væk end 25 meter.

Sigtet i sig selv er dog ikke nok til at gøre buen præcis. Lige som når man skyder riffel med korn og kærv, er buesigtet at betragte som sigtekornet og ”peepet” er at betragte som kærven. Peepet er monteret i strengen og består af en lille ring i aluminium eller plastik. For at ramme med compoundbuen, sigter buejægeren med buesigtet ved at kigge igennem peepet.

De fleste buejægere, der bruger en compoundbue, anvender også en ”stabilisator”. Ifølge bekendtgørelse om buejagt må stabilisatoren maksimalt være 35 cm. Stabilisatoren virker som en krængning- og vridningsstabilisator og mindsker bevægelser og vibrationer i buen. Stabilisatoren kan også bruges til at skabe balance i buen da meget af buens egenvægt er placeret decentralt i forhold til buegrebet. Desuden kan stabilisatoren også modvirke effekten af pilekoggeret, der normalt er placeret på siden af buen. Pilekoggeret holder pilene fast på buen, så de er nemme at nå, når pilen skal bruges.

Den sidste del af udstyret der skal til for at blive præcis med en compoundbue, er releaset. Et release er en aftrækker mekanisme, der holdes i den hånd som trækker strengen. Releaset kan være fastspændt på håndleddet eller holdes løst i hånden. Personligt foretrækker jeg et jagtrelease der er fastspændt på håndleddet da det er utroligt irriterende at skulle ned fra sin jagtstige for at hente et release, som man har tabt. Releaset fungerer nøjagtigt som en aftrækker på en riffel og kan stilles i ”aftrækker vægt” efter individuelt behov.

Når man vil trække buestrengen, fastgøres releaset i et loopen som sidder fast på strengen på begge sider af nockpunktet. Loopens funktion er at optage evt. vrid fra releaset samt mindske slitage fra release på strengen. Nockpunktet er det punkt på strengen hvor pilens nock fastgøres. For at skyde med buen trækker man strengen tilbage ved hjælp af releaset og sigter gennem peepet på det man gerne vil ramme.

Hvis man er indehaver af et ”almindeligt” jagttegn, samt en compoundbue med tilhørende udstyr som beskrevet i denne artikel, kan man gå op til buejagtprøven.

En jagtbue med nødvendigt tilbehør kan anskaffes for ca. 3.000 kr. Det dyreste jagtbuesæt kan erhverves for ca. 15.000 kr. Priserne for at købe sit eget udstyr er derfor ikke så meget anderledes end hvis man skal i gang med riffel.

Er du i tvivl om hvilket udstyr du skl vælge, kan du hos Hauges Bueskydning få hjælp til at vælge det udstyr der passer lige præcis til dig.

Når du har anskaffet dig en bue og nogle pile, er det tid til at lære hvordan dit udstyr skal betjenes. I lov om jagt og vildtforvaltning kap. 4 §22 står der ”Ingen må jage på en måde, der udsætter vildtet for unødig lidelse”. Du har derfor som buejæger en pligt til at sikre at du er i en træningstilstand som gør at du kan nedlægge vildtet på den mest effektive måde.

Du skal som buejæger vide med dig selv, at du er i stand til at afgive et skud som træffer det punkt du sigter efter. For at blive i stand til at ramme dit mål selv i en presset jagtsituation, er det nødvendigt at du træner og endnu vigtigere, at du træner RIGTIGT.

Hos Hauges Bueskydning  tilbyder vi dig et weekend kursus hvor du bliver fortrolig med din bue og dens udstyr samt at du lærer hvordan du skyder korrekt med buen. Kurset hedder ”Godt i gang med compoundbue” og kurset udbydes både til klubber/foreninger samt til ”enkeltmand”. Kurset er specielt målrettet mod bueskytter / buejægere, som gerne vil lære hvordan en compoundbue skal indstilles samt hvordan man udføre korrekte bevægelser i et skud. I denne kursuspakke får du den nødvendige viden til at komme RIGTIGT i gang med at skyde med compoundbue.

”Godt i gang med compoundbue” består af 2 dele som afholdes hhv. lørdag og søndag.

Del 1 ”FORSTÅ DIN COMPOUNDBUE, OPSÆTNING OG TRIMNING”

er et 6 timers kursus/workshop, hvor vi gen¬nemgår teorien bag ved funktionen af en compoundbue. Hvordan man skal montere sit udstyr på buen, samt hvor¬dan buen skal indstilles. Vi gennemgår også fordele ulemper ved de forskellige typer udstyr, som kan monteres på buen. Herefter gennemgår vi en trimnings¬procedure, som sikrer at din bue har den bedst mulige skudafgivelse med din pil. Alle deltagere vil efter kurset, være i stand til at vælge en korrekt pil samt montere nockpunkt, loop, peep og pile¬hylde på en compoundbue. Deltagerne vil kunne gennemgå en procedure for at indstille buen så pilen trimmer optimalt ved skudafgivelse med både trænings¬spids og jagtspids.

DEL 2 ”ANVEND DIN COMPOUNDBUE ∙ GRUNDSTIL OG SKYDECYKLUS”

er et 7 timers kursus/workshop, hvor vi først gennemgår teorien bag ved korrekt skydestil ved afgivelse af skud. Vi vil gennemgå alle delelementer i det flow af bevægelser, der tilsammen giver en skydecyklus. Vi vil træne den korrekte skydestil igennem en lang række øvelser, så hvert enkelt delelement i skydecyklussen bliver bevidstgjort. Efter skydestil og skydecyklus vil der være et segment som omhandler mental selvkontrol, overvindelse af pletskræk, bekæmpelse af nervøsitet og ”bukkefeber”. Vi afslutter dagen med at afprøve alt den nye teknik på en 6 måls jagtrelevant skydebane. Alle deltagere vil efter kurset, have kendskab til hvordan et korrekt skud skal udføres samt hvordan man bruger en skydecyklus. Deltagerene vil også have en række redskaber til at identificere, hvordan man kan forbedre sin skydning og dermed minimere sine skudgrupper. Endvidere vil deltagerene have kendskab til nogle simple redskaber til ”mental kontrol” for at overvinde nervøsitet og angst

Når du har lært at skyde med bue skal du til at forberede dig til bueprøven. Hos Hauges Bueskydning tilbyder vi Hauges kursus “Bueprøven - den praktiske del”. I dette 3 timers kursus  træner vi med henblik på at blive fortrolig med bueprøvens praktiske del. Kurset starter med at vi med at gennemgå nogle mentale redskaber til at fokusere på skuddet og undgå at blive nervøs. Vi træner også nogle simple afspændingsteknikker. Derefter indøver vi nogle redskaber til at afstandsvurdere de 6 mål til bueprøven. Herefter skal de nye redskaber trænes på en bane som svarer til den du vil møde til bueprøven. Vi gennemfører bueprøvens 6 mål 8-12 gange og hver gang vil banen være opstillet forskelligt. Når du går hjem vil du have redskaber til at kontrollere din nervøsitet, vide hvordan du kan afstandsvurdere de 6 mål til +/- 2 m nøjagtighed samt du har opnået fortrolighed med banen til bueprøven. 

Vil du vide hvor og hvornår det næste kursus ”Godt i gang med compoundbue” eller ”Bueprøven – den praktiske del” afholdes, så kig ind på www.facebook.dk/haugesbueskydning og giv os et ”like” eller se her på siden.

Når har været på kursus og du efterfølgende har bestået bueprøven, så er det tid til at gå på jagt.

Ud over bue og tilbehør er det også rart at have en lille kvalitetskikkert, samt en rangefinder. Jagttøjet der bruges til buejagt er også lidt anderledes end normalt jagttøj. På buejagt kommer man meget tæt på dyrene, så det er absolut nødvendigt at tøjet ikke larmer når man bevæger sig. Desuden skal tøjet være i stand til at kamouflere den menneskelige kontur. Der findes mange forskellige producenter af jagttøj og mange af dem har noget tøj som egner sig til buejagt. Få producenter har ligefrem en modellinje der er designet med buejagt for øje. Hvilket tøj der passer dig er lidt en smagssag, men vigtigst er det at det er i stand til at sløre den menneskelige kontur og at det ikke larmer.

Når du har buen og pilene, har lært at skyde korrekt, har bestået prøven og skal til at

gå på jagt - så er der ikke andet tilbage end at sige ”Træk og Slip”. Kend dine begrænsninger og lad være med at skyde hvis du er i tvivl.

Vil du vide mere om bueskydning og buejagt, så følg os på www.facebook.dk/haugesbueskydning

Har du spørgsmål så send os en besked via facebook eller en email på info@haugesbueskydning.dk